Det er en helt klassisk problemstilling, at mange løbere føler, at de på deres lange og rolig ture, skal løbe langsommere end hvad de selv synes er naturligt. Men hvorfor skal man egentlig det?
Det er sådan, at når vi begynder at løbe skal der bruges noget energi. Den energi kommer fra kulhydrat og fedt. Hvordan fordelingen af disse to energikilder er, afhænger i høj grad af formen! Jo bedre form man er i, des bedre er man til at fedtforbrænde. Generelt set hænger det sådan sammen, at jo højere intensiteten bliver i træningen, jo mere afhængig bliver man af at forbrænde kulhydrat, da det er den energikilde der er hurtigst at omsætte.
Hvis man kigger på løbekonkurrencer over en varighed af ca. 12 min, er det arbejde der udføres hovedsageligt (+90%) aerobt - det vil sige, at energiomsætningen sker med forbrug af ilt. På længerevarende konkurrencer på over en times varighed, er det vigtigt at kunne bruge sine fedtdepoter som en energikilde, eller kan man risikere næsten at opbruge sine kuhydratdepoter, hvilket er det man i daglig tale kalder "at møde muren". For bedst muligt at undgå et møde med muren under konkurrence på specielt halv- og helmarathon, skal man derfor træne sine fedtforbrændingskapacitet - og dette gøres bedst ved lavintest arbejde, og dermed langsomt løb. For de flestes vedkommende gælder det, at det tempo de ofte finder "naturligt" og dermed gerne vil løbe i, er for intenst til, at man virkelig får optimeret evnen til at fedtforbrænde - og dermed forbereder man ikke kroppen til at udnytte denne enegikilde optimalt frem med sit mål.