Runcoach sommerkampagne
HVEM ER VI?

Runcoach er en virksomheder, der tilbyder løbetræning for både private og virksomheder. Træningen tager udgangspunkt i nyeste forskning og velafprøvede metoder, der sikrer, at vores løbere får det fulde ud af deres potentiale. Vi sætter en ære i at levere de bedste og mest inspirerende løsninger til vores kunder, så alle kommer tilfredse i mål.

KONTAKT/INFO
  • RUNCOACH ApS
  • Ole Suhrs Gade 16, st. tv.
    1354 København K
  • Tlf: 61670083
  • info@runcoach.dk

Træningsforløb

Når du tilmelder dig et løbeprogram, følges og guides du fra start til slut af en personlig træner.

Typisk 1-2 dage efter din tilmelding ringes du op af en af vores trænere, der vil interviewe dig vedrørende din baggrund, ønsker, behov og ambitioner. Denne træner vil blive din personlige træner fremover og følge og vejlede dig fra start til slut.
Med udgangspunkt i samtalen sammensætter træneren et løbeprogram, der passer til netop dig. De første 4 uger af programmet lægges op under din profil på brugerområdet, hvor du kan logge på og finde det. Programmet kan efterfølgende printes ud om ønsket.
Du træner selvstændigt efter programmet og konfirmerer/opdaterer løbende træningen i din personlige træningsdagbog på brugerområdet. Du kan altid stille os spørgsmål til træningen undervejs.
Hver 4. uge har din personlige træner evalueret dit program ud fra din træningsdagbog og sammensætter de næste 4 uger i forhold til den tilbagelagte træning samt din oplevelse af træningen. Programmet vil ligge klar under din profil, når den nye periode begynder.

Er der brug for hyppigere opdatering af løbeprogrammet end hver 4. uge fx i forbindelse med sygdom og ferie, så er det muligt at tilkøbe ekstra evalueringer til en rimelig pris. Det vil dog under normale omstændigheder ikke være nødvendigt med evaluering mere end hver 4. uge.

Bemærk: Med den lille træningspakke medfølger ikke en løbende evaluering og tilpasning af programmet.
I løbet af træningsforløbet vil der typisk være implementeret 1-2 testløb (evt. motionsløb), der har til formål at beregne din aktuelle form, således at programmet fremadrettet kan tilpasses formfremgangen.
Er træningsforløbet planlagt op til en konkurrence, så er det nu træningen skal stå sin prøve. Din personlige træner vil inden konkurrencen evaluere den samlede træning og give dig gode råd op til konkurrencen, både hvad angår forberedelse og gennemførelse.

Løbeprogrammer

RUNCOACH tilbyder professionelle løbeprogrammer, der både hurtigt og sikkert vil opbygge din form og klargøre dig til dine mål.


Programmerne benytter sig af den nyeste viden indenfor kompleks træningsteori, der sikrer hurtige resultater og minimal skaderisiko. Spild ikke tiden med ineffektiv eller direkte forkert træning. Med vores programmer vil du træne både sikkert, målrettet og effektivt og få det fulde ud af dine anstrengelser.

Begynderprogram

Som begynder indenfor løb kan det være en udfordring af undgå overtræning og specielt skader den første tid. Vores begynderprogram er den perfekte start, hvor der startes langsomt og sikkert op, så led og sener kan følge med den store formfremgang, der opleves i begyndelsen. Samtidig indeholder programmet en række spændende og udfordrende træningsmomenter, der forhåbentlig kan hjælpe med til at bevare interessen for løbet på sigt.

BESTIL PROGRAM


5 km program

Kom i form til en hurtig 5 km. Det kunne være DHL eller et udvalgt motionsløb, der var målet. Der lægges specielt vægt på hurtighed og optimering af konditallet. Programmet indeholder derfor en del hurtig intervaltræning og sprinttræning, som de bedste løbere i verden træner på atletikbanen. Vil man løbe hurtigt, skal der trænes hurtigt!

BESTIL PROGRAM


10 km program

10 km er en distance, der i den grad udfordrer mælkesyretærsklen, idet tempoet under en maksimal præstation skal være hårdt hele vejen. Der lægges derfor ekstra stor vægt på træning af denne tærskel samt forøgelse af konditallet, der også spiller en stor rolle for resultatet. Programmet indeholder derfor en god portion intervaltræning med både korte og lange intervaller samt en del tempoløb.

BESTIL PROGRAM


Halvmaraton

Halvmaraton er en udforderende distance, hvor der både skal løbes langt og relativt hurtigt på en gang. Distancen kræver både god kondition og udholdenhed, hvilket begge er områder, der lægges vægt på i dette program.

Programmet indeholder et faseopdelt forløb med målrettet træning af de forskellige egenskaber samt en nedtrapning, hvor formen skærpes.

Der bør optimalt reserveres 12-16 ugers træning frem mod konkurrencen. Vi tilrettelægger naturligvis også programmer, der er både kortere og længere end dette.

BESTIL PROGRAM


Maraton

Få en god oplevelse ud af dit første maraton eller slå din egen rekord. Vores maratonprogram er opbygget efter alle kunstens regler og har allerede vist sig aldeles effektive hos rigtig mange løbere.

Programmet indeholder et faseopdelt forløb med målrettet træning af de forskellige egenskaber samt en nedtrapning, hvor formen skærpes. Programmet indeholder også træning af væske-/energiindtag og der gives gode råd op til løbet mht. sko, beklædning, kost og disponering.

Der bør optimalt reserveres 16-20 ugers træning frem mod konkurrencen. Vi tilrettelægger naturligvis også programmer, der er både kortere og længere end dette.

BESTIL PROGRAM


Ultra

Ultra distancer dvs. distancer længere end maraton kræver et helt specielt program, hvor der lægges ekstra meget vægt på udholdenheden.

Programmet indeholder et faseopdelt forløb med målrettet træning af de forskellige egenskaber samt en nedtrapning, hvor formen skærpes. Programmet indeholder også træning af væske-/energiindtag og der gives gode råd op til løbet mht. sko, beklædning, kost og disponering.

Der bør optimalt reserveres mindst 20 ugers træning frem mod konkurrencen. Vi tilrettelægger naturligvis også programmer, der er både kortere og længere end dette.

BESTIL PROGRAM


Trail / ultra trail

Konkurrencer indenfor trail dvs. off road, bjergløb og terrænløb er blevet en populær sport indenfor de seneste par år.

Trail er en del mere udfordrende end almindelig landevejsløb, og der bør i højere grad fokuseres på styrke og teknik sammenlignet med traditionel løbetræning.

Afhængig af distancen bør der trænes 16-20 uger frem mod denne trail konkurrencer. I tilfælde af ultra trail bør der yderligere lægges en basisperiode til i starten af forløbet for at sikre, at grundformen er helt på plads, inden specialtræningen påbegyndes.

BESTIL PROGRAM


Vedligeholdende grundtræning

Vedligehold grundformen mellem konkurrencerne og i de lange vinterperioder. Programmerne holder træningsbelastningen stabil, men tilbyder dog et udfordrende og varieret indhold, der kan holde gejsten oppe i den mørke tid. Programmet kan fint kombineres med understående program, Opbyggende Grundtræning, og er specielt velegnet til travle perioder, hvor løbeformen blot skal holdes intakt indtil næste sæson.

Varigheden af grundtræning er ikke så vigtigt. Som udgangspunkt er det bedst med så meget grundtræning som muligt, før et specifikt træningsforløb mod en konkurrence startes op.

BESTIL PROGRAM


Opbyggende grundtræning

Opbyg grundformen mellem konkurrencerne og i de lange vinterperioder. Programmerne øger langsomt og sikkert træningsbelastningen, så grundformen kan hæves til næste niveau. Selvom der trænes grundtræning, så anvender programmerne stadig et udfordrende og varieret indhold, som kan holde motivationen oppe. Programmet kan fint kombineres med ovenstående program, Vedligeholdende Grundtræning, hvis der enten ikke er tid og ressourcer til at bygge formen op, eller hvis kroppen mangler et pusterum, hvor formen blot holdes vedlige.

Varigheden af grundtræning er ikke så vigtigt. Som udgangspunkt er det bedst med så meget grundtræning som muligt, før et specifikt træningsforløb mod en konkurrence startes op.

BESTIL PROGRAM